Jorden, Solen og Månen

Se hvordan Solens lys rammer Jorden og Månen – lige nu og på alle andre tidspunkter af døgnet

👆 Træk i Jorden med musen eller fingeren for at dreje den

Tidspunkt (dansk tid)

06:34
NU
lørdag d. 10. oktober 2026 · sommertid · UTC 04:34
000306091215182124

I Danmark

🌆
Tusmørke
Solen er lige under horisonten – himlen er stadig lidt lys
Solens højde over horisonten
-9,7°
Dagens længde
10 t 56 min
Solopgang
07:39
Solnedgang
18:35
Solens højeste højde i dag (ved middag)
–
Solen står lodret (lige over hovedet) over
6,2° syd · 108,2° øst

Månen

Nymåne
0 % af Månen er belyst
Månens højde over horisonten i Danmark
-7,0°
Kan Månen ses i Danmark?
Under horisonten – kan ikke ses

Forklaring til kloden

Lys side – her er det dag
Tusmørke – solopgang eller solnedgang
Mørk side – her er det nat
Stedet hvor Solen står lodret – her er det middag
Stedet hvor Månen står lodret
Danmark

Bemærk: Solen og Månen viser kun retningen. I virkeligheden er de meget længere væk – Månen ca. 30 jorddiametre og Solen ca. 11.700 jorddiametre.

Hvorfor bliver det dag og nat?

Solen lyser altid på den ene halvdel af Jorden. Jorden drejer rundt om sin egen akse én gang i døgnet – mod øst. Derfor bliver vi i Danmark skiftevis drejet ind i lyset (dag) og ud i skyggen (nat). Solen står altså ikke op – det er Jorden, der drejer os hen mod den.

15 grader i timen

En hel omgang er 360°. Jorden bruger 24 timer på en omgang, så den drejer 360° ÷ 24 = 15° hver time. Derfor er der tidsforskel: når det er middag i Danmark, er det tidlig morgen i New York og aften i Japan.

Dag-nat-grænsen

Linjen mellem den lyse og den mørke side kaldes dag-nat-grænsen (terminatoren). Står man på den, ser man enten solopgang eller solnedgang. Det farvede bånd langs grænsen er tusmørket, hvor himlen stadig er lys, selvom Solen er under horisonten.

Hvorfor ændrer dagenes længde sig?

Jordens akse hælder ca. 23,4°. Om sommeren vender den nordlige halvkugle mod Solen, så Danmark er længe på den lyse side. Om vinteren vender vi væk fra Solen, og dagene bliver korte. Ved forårs- og efterårsjævndøgn er dag og nat næsten lige lange overalt.

Hvorfor er det varmere om sommeren?

Det er ikke fordi Jorden er tættere på Solen – faktisk er Jorden tættest på Solen i januar. Om sommeren står Solen højt på himlen over Danmark (ca. 57° ved middag), så lyset rammer jorden mere lodret og varmer et mindre område mere op. Om vinteren står Solen kun ca. 11° over horisonten, lyset rammer skråt og spredes ud – og dagene er korte.

Månen og månefaserne

Månen lyser ikke selv – den bliver belyst af Solen, ligesom Jorden. Halvdelen af Månen er altid lys. Når Månen kredser om Jorden (ca. 29,5 døgn), ser vi forskellige dele af den lyse halvdel: nymåne, halvmåne og fuldmåne. Ved nymåne står Månen næsten i samme retning som Solen, ved fuldmåne i den modsatte retning.

Prøv selv – opgaver

  1. Hvad er klokken lige nu, og er det dag eller nat i Danmark? Hvor står Solen lodret lige nu?
  2. Træk i slideren og find det tidspunkt, hvor Solen går ned i Danmark i dag. Passer det med tabellen?
  3. Hvornår på dagen står Solen højest over Danmark? Hvorfor er det ikke præcis kl. 12.00? (Tip: sommertid – og Danmark ligger ca. 5° vest for den længdegrad, dansk tid er regnet ud fra.)
  4. Vælg Sommer (21/6) og Nordpolen. Afspil døgnet. Hvad sker der med Nordpolen? Gør det samme med Vinter (21/12).
  5. Find ud af, hvor mange timer der er mellem solopgang i Danmark og solopgang i Kina. Brug at Jorden drejer 15° i timen.
  6. Hvorfor er dag-nat-grænsen ikke en lige linje fra nord til syd om sommeren og vinteren – men næsten er det ved jævndøgn?
  7. Hvilken månefase er det i dag? Skift datoen én uge frem ad gangen. Hvordan ændrer fasen sig – og hvor står Månen i forhold til Solen?
  8. Sammenlign Solens højeste højde ved middag d. 21/6 og d. 21/12. Hvor stor er forskellen? Hvad betyder det for, hvor meget solen varmer?
  9. Find en dato med fuldmåne. Afspil døgnet: Hvornår kan man se Månen i Danmark? Hvorfor er det mest om natten?